Psykisk vold foregår ofte i det skjulte og kan derfor være svært at erkende og handle på for den voldsudsatte.
Det nedbryder personen psykisk blandt andet ved at påvirke selv- og virkelighedsopfattelsen af den der er udsat for psykisk vold og/eller manipulation. På den måde kan der opstå en ond spiral der gør det endnu sværere at brude ud af et destruktivt forhold. Den ramte part vil ofte have følelsen af at miste sig selv og tvivl og usikkerhed omkring hvad det er der sker. Måske ligefrem have svært ved at tro på det personen oplever og mærker. Derfor kan det være meget svært at sige fra og sætte grænser.
Gennem samtaleterapi kan du få hjælp til at forstå hvad det er du er udsat for. Du kan få hjælp til at genvinde et selvbillede der er forankret i anerkendelse og respekt for den du er.